Vores services

Hos Bergman Compliance hjælper vi finansielle virksomheder med at navigere i komplekse krav til it-sikkerhed, risikostyring og compliance. Vi kombinerer solid erfaring med praktiske rammeværk og en jordnær tilgang, så vores kunder både bliver mere robuste og lever op til gældende lovgivning.

Vores services spænder fra uafhængige gennemgange og beredskabsøvelser til kurser i generativ AI og konsulentbidrag. Fælles for alle ydelser er, at de styrker jeres organisation, gør jer klar til tilsynsbesøg og skaber varige forbedringer i jeres daglige arbejde.

Uafhængig gennemgang af virksomhedens ramme

Når vi laver en uafhængig gennemgang af jeres ramme for it-sikkerhed og compliance, fungerer vi som en kritisk sparringspartner, der ser på virksomheden med friske øjne.

Vi vurderer, om jeres politikker, forretningsgange og kontroller er i overensstemmelse med gældende lovgivning og best practice, herunder DORA og relevante ISO-standarder. Samtidig ser vi på, om rammerne er tilpas implementeret – altså om der er områder, hvor I er underimplementeret og dermed udsatte, eller overimplementeret med unødigt komplekse processer. Målet er at finde den rette balance mellem robusthed, compliance og effektiv drift.

Resultatet er en klar og prioriteret rapport, som giver jer:

Med vores gennemgang får I ikke blot en kontrol, men et praktisk værktøj til at forberede jer på tilsynsbesøg og arbejde målrettet med compliance og risikostyring.

  • Overblik: En samlet vurdering af jeres nuværende ramme.
  • Indsigt: Konkrete anbefalinger, der styrker jeres compliance og modstandsdygtighed.
  • Forberedelse: Tryghed i at kunne stå stærkt og velargumenteret i mødet med Finanstilsynet eller andre tilsynsmyndigheder.

For at give et klart billede af processen, har vi skitseret et 8-ugers forløb. Her får I et overblik over de enkelte faser og aktiviteter, så I kan se, hvordan vi sammen når frem til resultaterne:

Uge 1:
Opstart

Bergman Compliance sender indkaldelse med materialekrav og vurderingsskema.​

Indkaldelser til interviews og onsite-møder.

Uge 2-3:
Materiale

Virksomheden sender materiale og udfyldt vurderingsskema.​

Materialet uploades under NDA til behandling herunder brug af Generative AI.

Uge 4-5:
Interviews

Bergman Compliance gennemfører interviews baseret på vurderingsskemaet.

Uge 5-6:
Agenda

Bergman Compliance sender mødeagenda og emner for uge 7.​

Virksomheden forbereder præsentationer og sender dem min. 2 dage før møderne.

Uge 7:
Tilsynsbesøg​

Virksomheden præsenterer egen tilgang for hvert emne i møderne.​

Bergman Compliance stiller opklarende spørgsmål og drøfter afvigelser.

Uge 8:
Rapportering​

Bergman Compliance fremlægger væsentligste afvigelser og anbefalinger til videre håndtering i virksomheden.​

Leveres i PowerPoint-format.​

Beredskabsøvelser

Vi planlægger og faciliterer realistiske øvelser, der tester jeres beredskab og evne til at håndtere kriser – fra cyberangreb til systemnedbrud og andre forretningskritiske hændelser.

Øvelserne tilpasses jeres organisation og inddrager både ledelse, nøglepersoner og medarbejdere. Fokus er ikke kun på selve krisehåndteringen, men også på samarbejde, kommunikation og beslutningsveje, så hele organisationen bliver bedre rustet til at handle hurtigt og effektivt under pres.

Som afslutning på forløbet modtager I en rapport med vores observationer og anbefalinger. Den giver jer et klart billede af styrker og forbedringsområder – og fungerer samtidig som dokumentation over for Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder.

Resultatet er en organisation, hvor både mennesker, processer og systemer er bedre forberedt på at håndtere fremtidens trusler.

Kurser i Generativ AI

Generativ AI – og især ChatGPT – kan være en gamechanger. Men uden den rette viden risikerer man at få upræcise svar, dele fortrolige oplysninger eller komme på kant med regulatoriske krav.

I dette kursus lærer deltagerne at bruge ChatGPT effektivt og sikkert. Vi træner dem i prompting, så de kan stille de rigtige spørgsmål og få resultater af høj kvalitet. Samtidig sætter vi fokus på risici og compliance, så teknologien bliver en styrke i hverdagen – ikke en sårbarhed.

Deltagerne går fra kurset med:

  • Praktiske evner i prompting – nøglen til at få kvalitet ud af ChatGPT.
  • Indsigt i risici – hvordan man undgår fejl, bias og brud på fortrolighed.
  • Forståelse for compliance – så brugen af AI sker på sikker og lovlig vis.

Kurset giver jer et solidt fundament til at udnytte ChatGPT professionelt – med både værdi, effektivitet og sikkerhed for øje.

Konsulentbidrag

Vi tilbyder konsulentbidrag, der kombinerer strategisk indsigt med praktisk handlekraft. Med erfaring inden for interim ledelse, it-sikkerhedsstyring og komplekse compliance-projekter kan vi hurtigt skabe værdi i jeres organisation.

Vi indgår som en fleksibel sparringspartner – uanset om der er brug for ledelsesmæssig styring, faglig fordybelse eller midlertidig forstærkning. Vores solide viden om DORA, ISO-standarder og it-risikostyring gør, at vi både kan drive udviklingen fremad og sikre, at resultaterne kan stå distancen i mødet med tilsynsmyndigheder.

Vi har base både i København og Jylland, og vi ser broen som et bindeled – ikke en barriere. Derfor tøver vi aldrig med at krydse landet for at være tæt på vores kunder, uanset hvor I holder til.

Kontakt os for mere information